Læserbrev: Halal-hykleri

Læserbrev af Niels Graverholt, Skelagervej 330, 8200 Aarhus N.

Det er da dejligt at se, at Dansk Folkepartis Bjarne Juel Møller fra Kolding (11.08) har haft held med at finde ikke halalslagtet kød - selv om dyr ved halalslagtning bedøves ligesom ved andre slagtninger - lige bortset fra den jødiske kosher slagtning, hvor det er et ufravigeligt krav, at dyret ikke bedøves.

Det sidste interesserer naturligvis ikke hverken Dansk Folkeparti eller Bjarne Juel Møller, for det er jo muslimerne, vi jagter.

Men når Bjarne Juel Møller nu er så optaget af dyrevelfærd, så kunne det være interessant at vide, om han også har fundet et sted, hvor de sælger kød af burhøns og svin, som ikke er blevet tortureret hele livet?

Eller er de ikke omfattet af hans dyrevelfærd?

Dagens Gossip