Læserbrev: Hold fingrene væk fra ældreområdet

Skrevet af Elo Christoffersen

06/11/2013

Dagens topnyheder

For ikke længe siden kunne vi læse om, professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitets forudsigelser for fremtidens ældrepleje, at det i fremtiden ville blive vores ældres børn og andre pårørende, som selv skulle sørge for at tage sig af vores ældre.

Og i dag kan vi se i nyhederne, at der er adskillige politikere derude, og taler varmt for brugerbetaling på ældreområdet. Jeg håber, at det tale forstyrrelser der vælter ud af deres mund. De er ældre, som har betalt skat i mange år, og den vil nogle politikker straffe nu, det usmageligt.

Vi skal have råd til en ordentlig ældre politik, og så må de på Christiansborg afsætte flere penge til kommunerne, så vi som kommune, kan yde en ordentlig ældre politik.

I Kolding Kommune, undgik besparelser på ældreområdet, en besparelse der ellers var lagt op til. Det er og bliver en kommunal opgave.

Roger Buch kommunalforsker og lektor, spår, at rengøring helt fjernes fra kommunernes tilbudshylder indenfor en årrække samt at flere kommunal politikere mener, at ældre selv skal betale. Vel vidende, at mange ældre så aldrig ville få gjort rent.

Som kommunalpolitikere mener jeg, at det er en glidebane, det er ikke størrelsen på pengepungen der skal være afgørende for at få hjælp i dagens Danmark.