Læserbrev: Hvor er Danmark på vej hen

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, medlem af byrådet Kolding for DF, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Hvad tænker regeringen på, hvis de tænker?

Den udvikling vi igennem længere tid har været vidende til, vil efter min overbevisning ende helt galt, hvis ikke regeringen ændrer kurs.

Først så vi et regeringsindgreb i lærerkonflikten, hvor det hele virkede lidt for påfaldende, nu er det så lægekonflikten, en konflikt som kan få fatale følger. Skabt af regioner og regerings partierne på Christiansborg.

Regeringen er også i gang med, at vi kun skal til tandlæge en gang om året. Det vil gå kraftigt ud over folkesundheden i forhold til tandbehandling, men igen går det ud over de mennesker med få ressourcer, med stor skade til følge.

Hvis vi kommer til, at betale for at gå til læge, vil det få fatale følger, for hvad med dem som ikke har meget i løn posen? Vores pensionister,kontanthjælpsmodtager, og unge studerende m.m. Flere vil sikkert afstå fra, at gå til lægen, pga. manglende ressourcer.

Nu har regeringen altså dikteret lærerne, og nu vores læger, og hvad bliver så det næste? Er det politibetjentene, sygeplejerskerne eller andre faggrupper?

Kommunerne er desuden skåret kraftig i blok tilskud, det er endt med dårlige veje, cykelstier, kommunale bygninger, og ikke mindst fortove.

Hvor er Danmark på vej hen? Jeg tør ikke spå om hvordan det vil se ud om bare 10. år. Det er på tide regeringen vågner op, vi skulle jo meget nødigt ende med den ballade vi ser i Grækenland og flere andre steder.

Trods alle de besparelser der vælter ned over vores kære land, har det ikke medvirket til, at vi skal betale mindre i skat, tværtimod ramte regeringens skatteaftale de mindst bemidlede.

Trods dette sender regeringen glædeligt flere penge ud af landet, ikke mindst til Somalia, som uden skrupler begår pirateri, imod danske sømænd og deres besætninger.

Vi er godt på vej med en skjult dagsorden, fra regioner og regeringen til en selvbetaling, trods den høje skat.

Dagens Gossip

Dagens TV