Læserbrev: Inklusion bør være for resten af livet

Skrevet af Elo Christoffersen

18/09/2013

Dagens topnyheder

Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen (SF), medlem af socialudvalget, Lindealle 18, 6000 Kolding.

Det gjorde stort indtryk, at høre forældre til handicappede børn, fortælle på mødet om inclusion 17.9.på CSV. De oplevede barrierer, når deres børn skal includeres på Kolding Kommunes folkeskoler.

Der er helt klart brug for mere fokus på overgangen fra et tilbud, som f.eks. børnehave til skole, og fra en 7. klassers skole til overbygningsskolen. Og et øget samarbejde mellem kommune og sygehus, og  skole og handicapafdeling.

Den udddannelse, kommunen tilbyder handicappede børn, skal naturligvis tage hensyn, både til barnets fysiske og indlæringsmæssige handicap. Specialskoler er svaret for nogle børn. Det tilbud skal stadig være der.

I SF tror vi også, det kan have værdi for et barn, at være en del af et lokalområde. I SF ønsker vi,  at handicappede er en naturlig del af vores hverdag. Har man kendt en handicappet i sin skoletid, tror vi på det er lettere at være åben og tolerant i sit voksenliv. Inklusion bør ikke kun være for skolen, men for livet.