Læserbrev: Kanelsnegle og Die dumme dänen

Skrevet af Elo Christoffersen

25/11/2013

Mest læste i dag

Asger Christensen, EP kandidat for Venstre i trekantsområdet og byrådsmedlem i Kolding, Fynslundvej 59, 6064 Jordrup.

Endnu engang er EU på dagsorden i de danske medier (YES) – desværre igen for det negative med alt for store magtbeføjelser. Men lige netop på det her område, så er det ikke i EU, den er gal – men her i Danmark.

De danske fødevaremyndigheder overimplementerer EU’s regler og nu går det ud over kanelsneglene. De danske myndigheder kunne bare vælge at kategorisere kanelsneglene som ‘traditionelt dansk bagværk’, for så var der intet problem. I Sverige løste de selv problemet med deres ’kanelbullar’.

Men sådan gik det ikke i Danmark, og nu får EU endnu engang skylden for at være de magtgale, selvom EU tager borgerens almene sundhed og helbred seriøst. Skal vi virkelig være ’Die Dumme Dänen’?

Problemet med at vi i Danmark overimplementere EU’s regulativer, ser vi på mange områder – især i landbruget – og det skal der sættes en stopper for.