Læserbrev: Kommune og staten går sammen om ny busterminal

Læserbrev af Christian Haugk, Gruppeformand for Socialdemokraterne, Vranderupvej 45, 6000 Kolding.

Staten støtter hvis Kolding Kommune selv investerer i en ny busterminal. Den nye terminal skal ligge på den eksisterende busterminal ved banegården og kommer til koste kommunen 9,5 millioner kroner. De penge blev med klar socialdemokratisk opbakning sikret i budgettet for 2014.

Den nye busterminal skal skabe bedre fysisk sammenhæng mellem bybusser, regionalbusser og tog. Og så skal den forbedre muligheden for kombinationsrejser – altså når vi skifter mellem tog/bus/bil/cykel. Dermed vil omstigningstiden mellem tog og bus og mellem regional- og bybusser bliver forkortet.

Sidst men ikke mindst bliver der en langt bedre information til de rejsende, når en stor del af den kollektive trafik samles på et sted.

For socialdemokraterne handler det om, at synliggøre og forbedre tilgængeligheden til den kollektive trafik i al almindelighed. Det tager vi et stort skridt mod nu.

Dagens Gossip