Læserbrev: Konkurrencedygtige byggesagsgebyrer

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, formand for Teknik & Boligudvalget og gruppeformand for Konservative i Kolding, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede tidligere på året forslag om ændring af den nugældende betalingsvedtægt for byggesagsgebyrer i Kolding kommune.

Forslaget blev behandlet på det seneste møde i Plan og Miljøudvalget, hvor samtlige medlemmer bakkede op om forslaget.

Udvalget indstillede forslaget til godkendelse med den bemærkning, at der til budget 2014 udarbejdes et oplæg, der indeholder fast takst for simple konstruktioner og familie huse, hvorimod der for øvrige bygningskategorier fremover skal ske betaling for medgået tid.

Dette bevirker blandt andet, at den der i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse afleverer det bedst gennemarbejdede materiale får byggesagsbehandlingen til billigste pris.

Konservative i Kolding byråd vil arbejde hårdt for at få forslaget gennemført i forbindelse med budget for 2014.

Konservative i Kolding vil til enhver tid arbejde for at Kolding kommune bliver konkurrencedygtig i forbindelse med etablering eller udvidelse af bestående virksomheder i Kolding Kommune.

Dagens Gossip