Læserbrev: Lavere grundgebyr på affaldshåndtering

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, formand for Teknik & Boligudvalget og gruppeformand for Konservative i Kolding, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Endnu et vigtigt skridt i retningen af at gøre Kolding mere erhvervsvenlig.

Det er dejligt at vi i Kolding Kommune kan nedsætte grundgebyret for affaldshåndtering, både for erhverv og privat borgere og samtidig, som forsøgsordning, indfører udvidet åbningstid for modtagelse af erhvervsaffald på en af kommunens genbrugspladser.

Dermed er endnu et rigtig godt skridt taget, i retning af at gøre Kolding til den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark.

På seneste møde i Teknik og Boligudvalget er der således besluttet at grundgebyr for erhvervsaffald nedsættes med 369 kroner i 2014.

Også for privatpersoner falder prisen, og som eksempel kan nævnes takster for parcelhuse med 110 liter poser, falder med 43 kroner i 2014.

Baggrunden for reducerede takster er primært løbende effektiviseringer.

Sagen beviser, at den målrettede effektiviserings indsats der har været udført i de seneste år betaler sig, og nu giver fordele til alle borgere i Kolding Kommune.

Dagens Gossip