Læserbrev: Løft af velfærden gennem de ansatte

Læserbrev af Lissen Schougaard, byrådskandidat (S), Gråstenvej 21, 6000 Kolding.

Socialdemokratiet går til valg på, at opkvalificere den nære velfærd gennem eksempelvis en større andel af uddannede pædagoger. Den "personalefordeling" der er i institutionerne i dag vil vi gerne have forbedret, så flere er decideret uddannede. Det giver større faglighed.

Vi tror nemlig på faglighed og har tillid til de ansatte. Vi ønsker større fokus på omsorgen for de ældre. Vi ønsker at de ældre får tid til rådighed frem for enkeltydelser.

Der skal være plads til dialog mellem den faguddannede hjemmehjælper og borgeren, som kender sit behov, i forhold til hvad tiden bedst bruges til.

Vi tror på den enkelte kommunale medarbejder, og vi tror på et løft af velfærden gennem dygtige og uddannede medarbejdere.

Dagens Gossip