Læserbrev: Løsninger og samarbejde

Læserbrev af Gunner Nielsen, formand for Dansk Folkeparti, Skovlundvej 52, 6000 Kolding.

Hvor kunne det være interessant, hvis det var muligt at føre konstruktiv debat og nå frem til en løsning. I stedet er det vigtig for socialdemokraterne at skabe en konflikt.

Jeg påpegede i et læserbrev problemerne med nogle veje i Seest. De er meget slidte og jeg har tidligere henvendt mig til kommune for at påpege dette. Jeg fik svaret, at de ville blive lavet, så snart Tre-For var færdig med sit arbejde. Da det alligevel ikke skete, skrev jeg mit læserbrev.

Efterfølgende har jeg så fået det svar fra formanden for Teknik- og boligudvalget, at Tre-For skal lave yderligere arbejde og vejene og derfor først kan forventes lavet i senere i år eller først i 2014. Jeg har så foreslået, at man beder Tre-For om at fremrykke arbejdet, så vejen kan blive gjort i stand hurtigere, for det er strengt nødvendigt.

Følg alle nyheder fra Kolding på Facebook - tryk her

Det skal socialdemokraternes Mogens Eriksen straks forsøge at vende til noget med manglende ansvar og økonomi samt andre negative ting.

I virkeligheden er der bare tale om, at jeg påpeger et problem og i samarbejde med andre forsøger at finde en bedre og hurtigere løsning for borgerne i Seest. Det er både naturligt og konstruktivt.

Dagens Gossip