Læserbrev: Mobilt byråd i Kolding kommune

Læserbrev af Hans Holmer, Byrådskandidat for SF Kolding, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Jeg synes at vi i Kolding kommune skal have et mobilt byråd som kommer rundt i kommunens omkringliggende byer. På den måde sikre vi at byrådet kommer tættere på borgerne og bliver mere synligt for alle.

Jeg er sikker på, at når de folkevalgte politikker kommer ud i andre omgivelser, end de vante i byrådssalen, vil de også være mere modtagelige over for nye input.

Vi kan for eksempel efter det kommende kommunevalg lave en ordning hvor byrådet kommer rundt til de omkringliggende byer mindst en gang i valgperioden.

I forbindelse med at byrådet kommer til byen kan der være et særligt punkt på dagsordenen hvor den besøgte by får taletid for byrådet fx igennem foreninger, borgergrupper og lokalrådet, hvis der et i byen. De lokale borgere skal også vide at byrådet er i byen den pågældende dag.

Dette kan for eksempel ske ved at hænge sedler op i de lokale butikker, foreninger, haller, hvor borgerne færdes og annoncering igennem den lokale presse.

Jeg mener som SFér at nærdemokratiet er fundamentet for at vi alle føler os som en del af det samfund vi lever i. Derfor skal vi hele tiden tænke i at videreudvikle demokratiet, så vi alle føler os som en del af fællesskabet.

Dagens Gossip