Læserbrev: Nej tak til vindmøller på land

Læserbrev af byrådsmedlemmerne Hans Erik Adsbøl og Molle Lykke Nielsen (DF Kolding).

Vi har begge to været imod vindmøller på land, lige siden det første forslag, om den første planlægning i Kolding kommune.

Med det nye svar fra Miljøstyrelsen er sagen klar for os. Selvfølgelig kan vi ikke spille hasard med folks helbred, fordi vi gerne vil være miljøvenlige.

Vi er helt klart for en grøn udvikling, der fokusere på renere miljø og klimavenlige tiltag. Derfor fik Dansk Folkeparti f.eks. også ved sidste budgetforliget afsat midler til, at opsætte solcelleanlæg på skoler og daginstitutioner både i år og næste år.

Men vindmøller hører efter vores opfattelse til på havet. Der er alt for mange usikkerheder ved påvirkningen af mennesker fra vindmøller på land, til at vi bare kan plastre vores lokalområder til med gigantiske vindmøller.

Som altid skal der være en balance. Vi vil gerne skåne og forbedre miljø og klima, men ikke på bekostning af menneskers sundhed. Derfor kan vi som kommune tage alle mulige andre tiltag end lige vindmøller på land. Den udvikling vil vi arbejde konstruktivt for.

Dagens Gossip