Læserbrev: Ny busterminal

Læserbrev af Carsten Pedersen, byrådskandidat for Dansk Folkeparti, Storegade 35c, 6640 Lunderskov.

Jeg hører til dem der glæder sig meget over, at vi i 2014 nu endelig får en ny busterminal i Kolding.

Jeg glæder mig særligt over, at den forbinder bybusser og rutebiler. Dermed bliver den også til gavn for de mange, fra lokalområderne, der benytter rutebilerne.

Vi får en sammenhæng mellem rutebiler, bybusser og tog. Det har jeg arbejdet for og argumenteret for i mange år.

Man må heller ikke glemme, at det også er en stor lettelse for buschaufførerne, der i årtier har fundet sig i dårlige forhold både på rutebilstationen og bybusstationen. Løsningen med en ny busstation vil glæder rigtig mange.

Jeg ser det som første skridt i en rigtig retning. Men vi er slet ikke færdige. Bliver jeg valgt til byrådet, så vil jeg arbejde for en fortsat udvikling af den offentlige transport og bedre forhold både for de der arbejde med den og de der skal benytte den.

Dagens Gossip