Læserbrev: Øv-dage-sag burde diskvalificere socialdemokratisk borgmester

Læserbrev af Carl Christian Ebbesen, Borgmesterkandidat og gruppeformand for Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus.

Det burde være en øjenåbner af format for den socialdemokratiske børne- og ungeborgmester Anne Vang, når pædagogernes egen fagforening, LSF, vurderer, at op mod 40 institutioner i København benytter sig af de såkaldte øv-dage.

Jeg vil gerne rose fagforeningen for at sætte problemet med sygefravær på dagsordenen, som i dag ligger på gennemsnitligt tre uger pr. medarbejder.

Derfor er det også fuldstændig ubegribeligt, at socialdemokraterne ikke tager problemet seriøst. Anne Vang har lavet en såkaldt undersøgelse, dvs. ringet til et par institutioner og kan åbenbart derudfra konkludere, at der ikke er noget problem.

Når man håndterer problemer så uprofessionelt og bagatelliserer henvendelsen fra pædagogernes egen fagforening, er man ikke borgmester-titlen værdig.

Der er for mange sygedage og det går i sidste ende ud over børnene og medarbejderne, når en eventuel usund kultur ikke kigges efter i sømmene og tages hånd om.

Dagens Gossip