Læserbrev: S vil i tættere dialog med virksomhederne

Læserbrev af Heino Svenningsen, byrådskandidat for Socialdemokraterne, Østerløkke 29, Sdr. Bjert.

De senere år har Kolding mistet over 2200 arbejdspladser alene i industrien. Det skriger til himlen. Der er brug for handling og tættere dialog med erhvervslivet, og derfor går Socialdemokraterne og jeg som byrådskandidat ind for, at erhvervslivet får høringsret i byrådet.

Præcis som eksempelvis handicaporganisationerne har høringsret på handicappolitiske spørgsmål skal virksomhederne have det, når det gælder vilkårene for dem. Det kalder jeg et formaliseret og forpligtende samarbejde.

Kun sammen kan vi vende udviklingen og skabe flere arbejdspladser, i et partnerskab mellem politikere og virksomhederne selv. Det kræver modige politikere, der tør opsøge mulighederne og det tætte samarbejde med virksomhederne.

Det skal vælgerne huske den 19. november, for Kolding Kommune skal i gang igen.

Dagens Gossip