Læserbrev: Sænk dækningsafgiften

Læserbrev af Alexander Stangeby Huess, byrådskandidat, Liberal Alliance i Kolding Kommune.

Kolding Kommune har den højeste dækningsafgift vest for Storebælt. 10 promille i ekstra grundskyldsbeskatning på vores virksomheder. Langt de fleste jyske kommuner har afskaffet denne afgift grundet dens skadevirkninger på erhvervslivet.

Her i kommunen vil man ridse lidt i lakken ved at sænke den til 9,4 promille over 2 år. Det er positivt, men vil ikke rykke noget som helst.

Vi kunne da i det mindste være lige så ambitiøse som vores nabokommune, Vejle, med 8.506 promille. Jeg forslår vi sænker den med 2 promille det første år og på længere sigt afskaffer den helt. Det vil koste 24.6 mio. kr. at gennemføre 2 promille sænkningen, penge som kan findes ved at udlicitere mere end i dag.

Indenrigsministeriets tal viser, at der kan frigøres 40 mio. kr. hvis vi udliciterer lige så godt som Gribskov Kommune. Hvad venter vi på?

Dagens Gossip