Læserbrev: Skolereformen kan inspireres fra to andre kommuner

Læserbrev af Trine Maria Sloth Ebbesen (SF), byrådsmedlem, J.A.Petersenspark 17, 6093 Sjølund.

Jeg er naturligvis optaget af at undersøge, hvordan vi kan få skolereformen bedst mulig fra start.

Jeg er inspireret af Høje-Taastrup og Lyngby-Taarbæk. hvor et flertal udtaler "Vi har tillid til medarbejderne og vil ikke genindføre industrisamfundet på en vidensarbejdsplads". Et synspunkt jeg også synes er gældende i Kolding.

Derfor ønsker jeg, at forvaltningen i samarbejde med lærerkredsen undersøger, hvordan en Kolding aftale, som tager udgangspunkt i de gode resultater Kolding har haft med: Den Stolte Folkeskole, og Den Inkluderende Skole, kan sættes sammen.

I SF ser vi gerne et loft over, hvor meget den enkelte lærer må undervise, ligesom vi ønsker, der ses på tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid.

Det vi ønsker er, at administrationen og de faglige organisationer sætter sig sammen og laver nogle aftaler, der gøre dagligdagen på skolerne bedst mulig i forhold til at sikre elevernes udvikling og faglige standpunkt.

Dagens Gossip

Dagens TV