Læserbrev: Skriv til borgerne og fortæl hvad vi har at tilbyde

Læserbrev af Hans Holmer, Byrådskandidat for SF Kolding, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Vi har i Kolding Kommune rigtig mange gode tilbud til vores borgere, men ved borgerne at tilbuddene findes? – Det er jeg ikke sikker på.

Derfor synes vi i SF at vi skal fortælle borgerne hvad vi kan gøre for dem.

Her er et par eksempler. Når vi står i den lykkelige situation at blive forældre, ved vi også at det er en stor omvæltning. Derfor vil det være rigtig godt hvis kommunen skriver ud til de nybagte forældre og ønsker dem tillykke samtidig med at vi også fortæller dem at der er hjælp at hente, hvis der er brug for det fx i form af forældrekurser og andre gode initiativer fra kommunens side.

Når et nyt par bliver gift og alt er fryd og gammen, men mange ægteskaber ender med skilsmisser som er ulykkelige- både menneskeligt, men også samfundsmæssigt.

Derfor vil vi i SF presse på for at få gennemført borgmesterens meget presseomtalte forslag, hvor borgmesteren vil indføre parterapi for at undgå skilsmisse- men hvordan er det egentlig gået med denne ordning, som ingen kan finde, hvis de står i en situation og har brug for det?

Der er behov for at borgerne ved helt konkret hvad kommunen tilbyder. Så de ved at der er hjælp at få, når de står i en presset situation.

Det vil skabe værdi både for borgeren og kommunen.

Dagens Gossip