Læserbrev: Tak for opbakningen

Skrevet af Elo Christoffersen

23/11/2013

Dagens topnyheder

Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen, gruppeformand for SF, Lindealle 18, 6000 Kolding.

Tillykke med valget. Det er godt der er nogle der kæmper, det må du altså blive ved med.

Sådan faldt ordrerne på parkeringspladsen fra mig fra en for mig ukendt person. På samme måde har der været skulderklap og glæde over jeg igen skal være socialudvalgsformand. Det luner og det forpligter.

Valget gik ikke som SF havde håbet. Men de personlige stemmetal viser, at det ikke er SFs kandidater, der er valgt fra. De har hver især klaret sig rigtigt pænt.

Det er vemodigt at skulle sige farvel til mine byrådskollegaer Trine Maria Sloth Ebbesen og Hans Winther, og vide jeg er alene tilbage.

En stor tak skal lyde til alle jer, der troede på SF ved at stemme på os, og til alle de, der bakkede op: aktivister, organisationer og enkeltpersoner.

Stemmerne forpligtiger. De skal arbejde. Socialudvalgsformandsposten skal bruges til i ord og gerning at vise, der er brug for et stærkt SF.