Læserbrev: Tak til de frivillige i Kolding

Læserbrev af Martin Peyrath, byrådskandidat for Dansk Folkeparti, Tvedvej 127, 6000 Kolding.

Nu hvor sommerferien nærmer sig og studenterhuerne begynder at komme i blomst, synes jeg, at det er på tide, at sende en tak til alle de frivillige i Kolding, som gør et rigtigt stort stykke arbejde i periferien af Koldings nødvendige sociale indsats.

Uden jeres arbejde, er der meget, der ikke lykkes.

Men politikerne skal passe på, at jeres arbejde ikke bliver en nødvendighed for den sociale indsats i Kolding Kommune. Vi må huske på, at frivilligt arbejde er et supplement og ikke en pligt.

Der må ikke være tvivl om, at den nuværende regering gør, hvad den kan for at beskære de kommunale tilskud, hvorfor det vil være nærliggende at forvente, at frivillige udgør en større og større del at den nødvendige indsats for samfundets svageste. Dette må ikke ske!

Det offentlige bør udføre de nødvendige praktiske opgaver, og den frivillige indsats bør være flødeskummet på dagliglivets trivialiteter. Og vel og mærke en frivillig indsats.

Hold fast på det kære frivillige, tak for jeres store store indsats. Og en rigtig god sommer til alle.

Dagens Gossip