Læserbrev: Tragikomisk byrådsmøde

Læserbrev af Bjarne Juel Møller, Dansk Folkeparti, Bjerggade 13, 6000 Kolding.

Kun en uge efter byrådsvalget, hvor vælgerne formindskede Dansk Folkeparti med 152 stemmer og 2 mandater i Kolding Byråd, møder forældre talstærkt op til et byrådsmøde og beklager sig over den store andel af 2-sprogede elever på Munkevængets Skole, hvis Dronning Dorotea Skolen nedlægges.

Nuvel den stigende indvandring er et landspolitisk ansvar, men det er jo rundt i kommuner, vi har stigende problemer med de store etniske og kulturelle forskelle i blandt andet folkeskolerne.

Bliv ven med Dagens Læserbreve på Facebook

Vælgernes stemmeafgivning har nu medført, at Dansk Folkeparti fratages formandsposten for Uddannelsesudvalget til fordel for en Socialdemokrat og De konservative fratages formandsposten i Socialudvalget til fordel for SF.

Mange synes sikkert, det er ”stort” af borgmesteren sådan at uddele formandsposter med rund hånd til politiske modstandere og så minimere formandsposterne til de partier, der bakkede op om borgmesteren ved det forrige valg.

Det er vælgernes ansvar at afgive stemmer og borgmesterens at sammensætte formandsposterne.

Men skiftet fra blå til rød stue i så vigtige udvalg som Uddannelse og Socialudvalget er efter min opfattelse fatalt, og de utilfredse forældre på Munkevængets Skole bør overveje, hvilke partier de stemmer på næste gang de skal sætte X.

Dagens Gossip