Læserbrev: Uha, der sker noget

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, medlem af byrådet Kolding for DF, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Det er ikke let, at være socialdemokrat. Det ved alle. Sidste nye problem for partiet er, at der nu skal bygges på grunden på hjørnet af Kongebrogade/Sydbanegade. Kolding bliver ”discountcity”, lyder det.

Helt ærligt, det hjørne er et af de mest synlige i Kolding. Det ser forfærdeligt ud. Nu vil private så investere i en dagligvareforretning og i et flot drive-in bageri. Den private invester er oven i købet indstillet på, at gøre noget særligt ud af arkitekturen. Det er da positivt.

Private arbejdspladser, mere handel i centrum og pænt byggeri på en meget central grund. Skulle det virkelig været et problem?

Nej, er sandheden ikke snarer, at det ville passe meget bedre ind i socialdemokraternes valgkamp, hvis der ikke skete noget? Hvis de kunne pege på den øjebæ og bebrejde os andre.

Men der sker noget rigtig mange steder i Kolding Kommune og det skal der blive ved med, både for private og offentlige midler. Der er brug for arbejdspladser og udvikling.

Dagens Gossip