Læserbrev: Vedstå jeres ansvar

Læserbrev af Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune, Aagaardvej 6, Vester Nebel, 6040 Egtved.

Radikale kandidater er ude med riven og mener ikke der er politisk lederskab.

Det kan så vel kun undre de borgere, som godt ved, at Radikale er med i konstitueringsgruppen, har stemt for alle budgetter og vel for 99,8% af alle beslutninger i byrådet de seneste år.

Derudover har de mødtes med de øvrige gruppeformænd fra konstitueringskredsen og jeg, fast en gang i måneden, hvor de politiske linjer er blevet lagt. Det ville klæde dem, at vedstå sig det ansvar. Vi har også sammen lagt planen for Studieby Kolding og hvad der skal til. Nemlig et samlet campus område omkring det nye universitet.

Det fokus og sigte har vi og det afspejler sig så også i forrige budgetforlig med penge til studenterhus/café og dette budget med 200 nye studieboliger.

Og nej, vi har ikke sagt ja til at støtte ungdomsboliger med penge på Teglgårdsvej og jo Radikale har også for få måneder siden stemt for den lokalplan der faktisk muliggør studieboliger der. Men den plan har de åbenbart også glemt. Jeg anerkender stadigvæk de Radikales positive medvirken i denne periode, men kan da så være i tvivl om de selv gør det.

At verdenen så udvikler sig og man gerne vil noget andet i fremtiden, det er helt fair og reelt.

Det gør den også for Venstre og en borgmester.

Dagens Gossip