Læserbrev: Vi jublede ikke over budgettet

Læserbrev af Trine Maria Sloth Ebbesen (SF), byrådsmedlem, J.A.Petersenspark 17, 6093 Sjølund.

Når jeg ser artiklen med Anders, formanden for lærerkredsen, er jeg enig i hans betragtninger. 2014 indeholder både implementering af skolereformen, samt besparelser på specialnormeringen, strukturændringer på skolerne, besparelser på AKT klassen, en tale/hørelærer og stien i Dalby.

Det eneste jeg ikke genkender er jublen.

SF skrev efter budgettet blandt andet i pressemeddelsen, at vi havde fået afværget 2/3 af de frygtede afskedigelser, ved at se efter andre besparelser. At spare ca. 100 millioner kroner er ikke en let opgave.

Det var SF’s mareridt, at borgerne som i 2009 ville se en blodig opbremsning og masse fyringer. Det er ikke sket. Men 100 millioner fjernes ikke uden det kan mærkes.

For SF er og var folkeskolereformen vigtig at få godt fra start. De ekstra midler, der er afsat er kun en begyndelse, og udviklingen skal forsætte.

Dagens Gossip