Læserbrev: Vi skal have stoltheden tilbage

Læserbrev af Lissen Schougaard, byrådskandidat (S), Gråstenvej 21, 6000 Kolding.

Jeg har netop været på seminar i en stor kendt by i Kroatien. I denne forbindelse oplevede jeg at blive vist rundt i byen af en lokal guide, der med stolthed i stemmen fortalte om ”sin” by og stolt kunne række hænderne ud og modtage os gæster. Der lå i hele byen ikke ét stykke papir eller andet affald på jorden.

Byen har været bombet til ukendelighed i 1991, men der er bevidst kun efterladt et enkelt spor, til minde om begivenhederne. Nu er alt rent og flot og det hele emmede af stolte indbyggere.

Jeg mener at vi i Kolding har meget at byde på og være stolte af. Som byrådskandidat vil jeg gerne kæmpe for at vi kommer til at føle et større medansvar og ejerskab. Jeg vil gerne kæmpe for at vi får en ren by, hvor vi tager ansvar og ikke efterlader noget i gaderne.

Vi skal fortælle den gode historie og gøre det indbydende for hinanden og vise vore gæster og tilflyttere at vi vil vores by.

Dagens Gossip