Læserbrev: Vi skal turde velfærden

Skrevet af Elo Christoffersen

21/09/2013

Dagens topnyheder

Læserbrev af Claus Warming, (V), Regionsrådsmedlem, Syddanmark og byrådsmedlem i Kolding, Møllebakken, 6064 Jordrup.

Tendensen er tydelig og vi vil alle kunne se og mærke det om ganske kort tid. Demografienudviklingen i DK bliver mere og mere skæv. Færre borgere i den arbejdsdygtige alder og flere gode danskere, der skal serviceres. En uholdbar situation og udvikling, hvis vi ikke forstår at udnytte alle mulighederne.

Det er positivt og en fornøjelse at iagttage frivilligheden blomstre i DK. Eksempelvis er der mange velfungerende pensionist, handicappede, unge m.fl., der hver dag bidrager til samfundet ved at være besøgsven, træner i idrætsforeningen, mentor og meget andet.

Dejligt og helt klart stærke bidrag til at vi har et godt samfund, men det dækker desværre ikke de manglende hænder der er på vej i vores samfund. Evner vi ikke at levere de nødvendige hænder til erhvervslivet kan vi risikere at arbejdspladser flytter ud af landet. Derfor skal der endnu mere fokus på velfærdsteknologi.

Det er derfor godt at vi, Region Syddanmark, afsætter 60 mio. kr. til en vækstpakke, der skal styrke en målrettet indsats omkring udvikling af velfærdsrobotter og gamingteknologi. Alt sammen til gavn for blandt andet erhvervslivet, præcision ved operationer og borgerne i DK.

Vi skal for alvor igang med at bruge de værktøjer, der kan hjælpe os og er lige for næsen af os. Vi skal turde velfærden.