Læserbrev: Vores kommende folkeskole

Læserbrev af Birgitte Sax Bjerre-Jessen, byrådskandidat (S), Bellevuegade 46, 1tv, 6000 Kolding.

Vi alle har en mening om, hvordan en skole skal være. Ofte skyldes det, at vi alle kan huske, hvordan det var at gå i skole, da vi var børn. De kommende år står vi som fagpersonale og politikere overfor en stor udfordring med den nye skolereform.

Noget af det som vi alle synes er vigtigt er, at vi får vores unge inspireret til at tage en uddannelse og gennemføre den.

Derfor skal vi have et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og skolerne, så de unge tidligere end nu kan komme til at prøve kræfter med livet efter endt uddannelse.

Jeg mener, at en mulighed for at få dette startet op vil være at få repræsentanter fra erhvervslivet, skolerne og iværksætterne samt skolebestyrelserne til at mødes jævnligt, så der kan skabes et netværk for eleverne som vil i praktik, eller arbejde med projekter målrettet problemstillinger i de lokale virksomheder.

Dagens Gossip