Landbruget: Nye vandplaner er fortsat mangelfulde

Vandplanerne, der skal sikre bedre vandkvalitet i op mod 5.300 kilometer vandløb, blev lagt frem sidste år. Men planerne blev taget af bordet igen, fordi høringsperioden ifølge Natur- og Miljøklagenævnet var for kort.

Desuden var der kraftig kritik fra landbruget af vandplanerne, fordi de set med landbrugets øjne ikke skelner tilstrækkeligt mellem naturlige vandløb og vandløb, der afvander landmændenes marker.

Det kan føre til den situation, at en landmand skal stoppe med at skære grøde i vandløb, der dræner marker. Med oversvømmelser af markerne til følge.

Landbruget gentager kritikken over for det nye udspil til vandplaner, som fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) fremlagde onsdag.

Pia Olsen Dyhr lover ganske vist i en pressemeddelelse, at »regeringen har lyttet til kritikken«, og at der »ikke bliver sat noget i gang, der vil oversvømme værdifuld landbrugsjord eller spilde formuer på ingenting«.

Men landbruget er ikke beroliget.

»Der mangler logik i ministerens garanti. For hun sætter en prop i afløbet, tænder for vandhanen og garanterer samtidig, at vasken ikke løber over. Det er meget upålideligt at lave vandløbsindsatser, der vil stoppe tusindvis af dræn og samtidig sige, der ikke vil opstå oversvømmelser af marker,« siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, i en pressemeddelelse.

Venstres miljøordfører Henrik Høegh (V) er på linje med landbruget og kalder de reviderede planer for noget »markværk«.

Et element i vandplanerne er de såkaldte randzoner, der betyder, at landmanden - mod kompensation - skal undlade at dyrke afgrøder ti meter fra vandløb, søer og åer.

Regeringen havde sat næsen op efter at kunne få medfinansiering fra EU til kompensationen. Men forudsætningen var, at vandplanerne skulle være på plads i 2013. Det er de ikke. Vandplanerne vil tidligst være en realitet i 2014.

Det betyder, at regeringen vil lave en midlertidig statstøtteordning, indtil vandplanerne kommer på plads og kan udløse medfinansiering fra EU.

Landbruget har krævet den upopulære randzonebestemmelse taget af bordet, fordi man finder, det minder om ekspropriation. Men fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser.

»Randzonerne er et godt og omkostningseffektivt miljøinitiativ, som allerede i dag har positiv effekt for vores natur,« sagde Mette Gjerskov ved et samråd i fødevareudvalget onsdag eftermiddag.

Den nationale støtteordning vil betyde, at nogle landmænd - cirka 10-20 ud af 30.000 landmænd - vil blive ramt af loftet over, hvor meget støtte, de kan modtage. De mister kompensation for samlet set 600.000-700.000 kroner.

Mette Gjerskov lovede dog på samrådet onsdag at finde en løsning.

»Vi kigger på muligheden for at løse deres problemer. Der skal ikke herske tvivl om, at landmændene får deres kompensation,« sagde Mette Gjerskov, der dog understregede, at den midlertidige støtteordning ikke er nogen »ønskesituation«.

Dagens Gossip