2016 bliver et vendepunkt for det kriseramte landbrug. Store dele af erhvervet vil opleve økonomisk fremgang i løbet af året, og udviklingen ventes at fortsætte i 2017. I første omgang vil især planteproducenterne kunne mærke de lysere tider.
De optimistiske toner kommer i en ny prognose fra Landbrug & Fødevarers videncenter, Seges. Den forudser, at en gennemsnitlig landbrugsbedrift bevæger sig fra omtrent et nulresultat i 2015 til cirka 250.000 kroner i år.
Seges forudser yderligere forbedring til op mod 500.000 kroner i 2017 - dog før aflønning af landmanden selv og forrentning af egenkapitalen, oplyser erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser.
Han peger på tre årsager til den forventede fremgang: Højere priser på landbrugets produkter, en markant forbedring af produktiviteten under krisen og endelig regeringens landbrugspakke, der slækker miljøregler og giver bønderne lov at gøde mere, samtidig med at randzonerne ved vandløb sløjfes.
- De allersvageste bedrifter er bukket under, og de andre har hevet sig selv op ved hårene. De har mærket presset fra de meget lave priser, og det har gjort, at de har strammet sig an til det yderste, siger Klaus Kaiser.
Det kan man se i tallene for produktiviteten - for eksempel er mælkeydelsen steget meget kraftigt de seneste år, tilføjer han.
- Vi kan også se det på omkostningseffektiviteten, hvor svineproducenterne har formået at øge produktionen og samtidig sænket omkostningerne, siger Klaus Kaiser.
Uafhængige forskere ser knap så positivt på landbrugets fremtidsudsigter.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet forventer i den årlige rapport "Landbrugets Økonomi", at 2016 langt hen ad vejen kommer til at ligne 2015, oplyser sektionsleder Jesper Schou.
- Jeg har ikke set Seges' beregninger. Men vores forventning er en svagt faldende omsætning i landbruget som følge af vigende priser, og at 2016 ikke bliver bedre end 2015, siger Jesper Schou.
- Det, der bliver til rest, når gæld og afskrivninger og alle omkostninger er betalt, er ikke tilstrækkeligt til at levere en rimelig aflønning af brugerfamilien. Og der bliver slet ikke noget tilbage til nye investeringer, siger Jesper Schou.
/ritzau/
