Landbruget: Vi tager ansvar i kampen mod dræber-bakterier

Det er Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Videncenter for Svineproduktion hos Landbrug & Fødevarer, der svarer på et indlæg fra det socialdemokratiske medlem af Europa-parlamentet, Christel Schaldemose. Han skriver:

Selv ville jeg ikke have valgt ordet ”dræber-bakterier”, når det handler om, hvorvidt landbruget, og her danske svineproducenter, bruger for meget antibiotika og ifølge Christel Schaldemose (MEP for S i dagens.dk 14.03) er skyld i, at mennesker ikke kan behandles og ultimativt dør som følge af et møde med ”mareridtsbakterien” CRE.

Men som det ofte er tilfældet, når antibiotikaforbruget er på mediedagsordenen, tøver journalister og politikere ikke med at gribe muligheden for at skabe lidt god gammeldags opmærksomhed, baseret på et af de mest effektive værktøjer, nemlig frygt.

Schaldemose har også set de to indslag i tv-avisen med seks ugers mellemrum, hvor DR fortæller historien om, at det igen sejler i landbruget. Medicinforbruget er steget og uantastelige eksperter bliver citeret for at sige, at et stigende forbrug er bekymrende, og at man aldrig kan være sikker på, hvad det vil betyde for menneskers evne til at udvikle antibiotikaresistens. Det virker.

Tal, der viser en stigning, eksperter, der er bekymrede for fremtiden og, på en god dag, en svineproducent eller undertegnede, som bliver klippet ned til en enkelt kommentar, som i bedste fald siger, at vi tager sagen alvorligt. Tid bliver der ikke til at komme grundigt omkring sagen, som den vitterligt fortjener. Især nu, hvor den vedrører os alle.

Det er rigtigt, at forbruget er steget i 2012, men det er altså efter, at det med fælles indsats fra myndigheder, dyrlæger og landmænd fra 2009-2011 er lykkedes at få det samlede forbrug ned med ca. 22 pct. Den oplysning bliver en parentes i DR´s historier. Det store fokus på resistens har, og med rette, fået danske svineproducenter til at tage sit antibiotikaforbrug op til revision, men vi må også bare erkende, at det alt for hurtigt kom så langt ned, at vi reelt undermedicinerede dyrene.

Og danske svineproducenter er ikke tilhængere af, at man ikke behandler sine dyr ordentligt, når de er syge. Derfor så vi en stigning på 5,5 pct. sidste år, som betyder, at vi over fire år har nedbragt det samlede forbrug med ca. 17 pct.

Hvorfor er der ikke nogen, som fortæller den historie, og hvorfor er der ikke en ekspert, som fortæller, at der aldrig nogensinde er fundet bevis for, at mennesker er blevet resistente overfor antibiotika, som er givet til danske grise? Og hvorfor er der ingen, der fortæller, at WHO fremhæver Danmark som et eksempel til efterfølgelse, og hvorfor er der ingen, der fortæller, at danske svineproducenter ikke længere bruger de kritiske antibiotika cefalosporiner?

Sikkert fordi det er en forholdsvis ligegyldig historie uden patos. Nej, vi skal have frygt og skabe en platform for at få politikerne på banen og stille krav til en branche, som allerede har bevidst, at den kan flytte noget. Ja, faktisk kom vi 7 pct. længere ned end, hvad selv vores gode fødevareminister have satset på. Men alligevel lykkedes det DR at få hende til at varsle stramninger. Hvordan kunne hun i øvrigt også afvise dem i medierne uden at fremstå som en handlingslammet minister?

Mit og danske svineproducenters håb er, at vi i stedet glæder os over, at vi faktisk er blandt de lande i verden med en betydelig produktion, som har det laveste forbrug. I mange andre lande bliver medicin givet noget mere rundhåndet end her, og ikke sjældent tjener dyrlægerne penge ved at sælge det. Den form for praksis er vi for længst gået bort fra herhjemme, fordi det ganske enkelt er uetisk.

Hvert år får vi besøg af amerikanske dyrlæger, som hver gang bliver lige overrasket over, hvordan vi kan producere så sunde og stærke grise med så lidt medicin. Og når jeg så fortæller, at vi i danske medier bliver fremstillet som samvittighedsløse og bundlinjeorienterede landmænd, som så at sige skovler piller ind i grisene, så mennesker ikke kan blive behandlet på danske sygehuse, tror de, jeg tager gas på dem.

Jeg ville ønske at det kunne være anderledes, at diskussionen om antibiotika i landbruget kunne være en nuanceret diskussion med flere kilder til at perspektivere. Og ikke en opportunistisk platform for europaparlamentarikere (jf. JP.06.03). Noget så alvorligt som vores evne til at behandle ”mareridtsbakterier” og ”dræberbakterier” bør altid diskuteres på et sagligt og oplyst grundlag. Det skylder vi både dyrlæger, landmænd, politikere og ikke mindst alle de danskere, som ved at læse avis og se fjernsyn begynder at frygte for deres liv, når de ser en gris i en dansk svinestald.

Det skulle gerne være et andet billede, de fik. Et billede af virkeligheden.

Dagens Gossip