Regeringens landbrugspakke har mødt voldsom kritik i befolkningen, efter at det kom frem, at tallene bag var til diskussion, og at ministeren var stærkt influeret af interesseorganisationerne fra erhvervet.
For der er så godt som ingen tillid til landbruget i befolkningen, siger Jeppe Søe, mediechef på Dansk Handelsblad og foredragsholder om landbrugets offentlige profil.
- Når sådan en sag eksploderer, så er det fordi, vi har brug for, at nogle er gode og nogle er onde. Og hvis en minister så har lyttet til "satan" i form af landbruget, så går det helt galt.
- Landbruget har haft et enormt imageproblem i mange år. Så selv når de gør noget godt, så kan de ikke slippe af sted med det, fordi alle tror, at der er skjulte, onde motiver, siger han.
Ifølge Jeppe Søe er imageproblemet i høj grad erhvervets egen skyld.
- Erhvervet har i årevis haft kampagner, hvor landbruget bliver fremstillet som Morten Korch'sk idyl. Og når vi så finder ud af, at det er ren produktion, går vi fuldstændigt amok, siger Jeppe Søe.
Landbrugets anseelse har dog været på retræte i en menneskealder, vurderer forfatter bag flere bøger om dansk landbrug, Kjeld Hansen.
Både han og Jeppe Søe fortæller, at landbrugets faldende økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning har gjort, at det ikke bliver opfattet som vigtigt længere.
- Der sker også et skifte efter mælkestrejken i 1961, hvor landbruget for første gang får statsstøtte.
- Så går det ned ad bakke. Vi har overbærenhed med sociale klienter et stykke ad vejen, men tror vi, at de snyder os, så bliver vi sure. Det er det, der er sket, de seneste år, siger Kjeld Hansen.
Det større miljøfokus, der kom op gennem 1980'erne, hjalp heller ikke på landbrugets image i befolkningen.
Jeppe Søe mener, at landbruget burde gøre mere for at forklare befolkningen, hvad der egentligt foregår på gårdene.
- Landbruget bør efter min mening være mere åbne om, hvad det kræver at producere mad til så mange mennesker, som vi er blevet, siger Jeppe Søe.
/ritzau/
