Priserne på mælk og svin er i bund. Det sætter et allerede presset landbrug under yderligere pres. Ifølge Seges, et videnscenter under interesseforeningen Landbrug & Fødevarer, kan det tage mange år, før situationen bliver bedre.
Landbrugene har nemlig opbygget stor gæld, som det vil tage årevis at komme ud af. Og det betyder samtidig, at der ikke vil blive penge til at investere i at forbedre forretningen.
- Det er en problematisk situation. Vi ser, at vi skal hen til i hvert fald slutningen af 2017, inden mælkepriserne begynder at rette sig, siger erhvervsøkonomisk chef hos Seges Klaus Kaiser.
I den periode vil der fortsat være underskud i landbruget. En tilstand, der har været i flere år.
Ifølge en udregning foretaget af Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har der været negativ likviditet i landbruget siden mindst 2011. Og det samlede likviditetsunderskud - rede penge, der bliver tabt - vil være på 37 milliarder kroner i perioden 2011 til 2017.
Det skal dækkes med lån i en sektor, der allerede er ganske belånt.
- Det kommer til at tage lang tid, før gælden er nedbragt og landbruget er tilbage i god gænge. Gæld opbygges over lang tid og nedbringes over lang tid. Så vi taler en del år, før gælden er nedbragt til et mere overkommeligt leje, siger Klaus Kaiser.
En høj gæld og lang tids finansielt pres er problematisk i og med, at det oftest sætter en stopper for de investeringer, der forbedrer produktiviteten og fastholder selskabers konkurrenceevne.
- Det er klart et ømt punkt. Når likviditetssituationen er, som den er, så er der ikke de store investeringer. Faktisk er der mange, der kører med negative investeringer i øjeblikket.
- Det betyder, at der sker en nedslidning på bedrifterne. Det kan man klare i en periode, men hvis den varer for længe - og den har jo allerede varet 6-7 år - så sker der en forværring af konkurrenceevnen, siger Klaus Kaiser.
/ritzau/
