Landbrugsboss Asger Krogsgaard snød praktikant for 100.000 kr.

Skrevet af John Meyer

03/12/2012

Dagens topnyheder

Arbejdsgiverforeningen GLS-A i har i sagen fremlagt en oversættelse af en bekræftelse på, at den slovenske mand i skoleåret 2010-11 var indskrevet på første år af voksenuddannelsen inden for ”Elektronik informatik – HTX” på en skole i Slovenien. Dermed levede slovenerens uddannelsesmæssige baggrund ifølge 3F ikke op til reglerne i den danske aftale for udenlandske landbrugspraktikanter indgået mellem 3F og GLS-A.

Ifølge aftalen skal et praktikantophold have til formål at supplere en i hjemlandet påbegyndt eller erhvervet uddannelse.

Den nyvalgte næstformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Asger Krogsgaard, har via sit firma Krogsgaard Sohold netop betalt 100.000 kroner efter en faglig sag mod 3F. Årsagen er, at landbrugsbossens vestjyske virksomhed har aflønnet en slovener som landbrugspraktikant. Men den unge medarbejder skulle have haft betydelig højere løn som ufaglært i Danmark.

Asger Krogsgaard er både ejer og direktør af firmaet Krogsgaard Sohold. Han beklager sagen og siger:

- Jeg erkender, at jeg har begået en fejl. Jeg troede, at det var i orden med en teknisk uddannelse, som min praktikant havde. Jeg var ikke opmærksom på den detalje, at selv om praktikopholdet hos mig var i orden og fuldt kvalificerende i forhold til hans slovenske uddannelse, var den ikke godkendt i Danmark, siger Asger Krogsgaard, der både er ejer af og direktør for firmaet Krogsgaard Sohold..

Asger Krogsgaard oplyser i øvrigt, at sloveneren fortsat er ansat på hans gård som en dygtig og betroet medarbejder, der får almindelig løn.