Landbrugselever vælger ikke den lokale skole

På Gråsten Landbrugsskole har man i de seneste år kunne se en udvikling i antallet af forskellige postnumre på skolens elever. I dag er det ikke nødvendigvis den landbrugsskole, der ligger tættest på, som man vælger, men i stedet efter faglighed, sociale aktiviteter og de fysiske rammer.

- Vi har elever fra hele landet lige fra Bornholm til Nordjylland. Det er blevet markant tydeligere her i de seneste optag, at eleverne også kommer langvejs fra. Når vi spørger til, hvorfor, så er svaret oftest, at de har hørt fra andre at Gråsten Landbrugsskole er et godt sted, forklarer Dorthe Kreiberg, studievejleder på Gråsten Landbrugsskole.

Også på det netop afsluttede 1. Hovedforløbs hold, hvor 75 elever har afsluttet 1. hovedforløb og er på vej ind i praktikperiode nummer to, har der været elever fra andre dele af landet end Sønderjylland. Blandt andre Christian Koefoed, fra Østerlars på Bornholm.

- Jeg har gået på Gråsten Landbrugsskole på både grundforløb og 1. hovedforløb. Nu skal jeg tilbage til Bornholm i praktik på mine forældrenes ejendom med planteavl og søer. Til september skal jeg til Australien, og arbejde i praktik på en farm med kødkvæg og planteavl, fortæller Christian Koefoed.

Fakta om fire af eleverne der netop har afsluttet 1. hovedforløb:

Laust Christiansen, fra Hjortshøj nord for Aarhus

Skal først tre måneder i praktik i Danmark på en økologisk bedrift med studeproduktion, svin og planteavl. Herefter praktik i udlandet i cirka et år sammen med en kammerat for 1. hovedforløbsholdet. Først til Australien for at høste, så til New Zealand for at passe får og slutter af i Wyoming i USA, hvor de to kammerater har fået arbejde på den største økologiske kvæg-ranch i USA.

Anna Pontoppidan Lyngborg, fra Borgnæs på Ærø

Skal umiddelbart efter 1. hovedforløb i praktik på forældres ejendom med svin og planteavl i cirka 1½ måned. Herefter skal Anna i praktik på en gård i England i området omkring Oxford, på en bedrift med fåreavl og markbrug.

Kristian Ladegaard Jensen, fra Årup på Fyn

Kristian har gået på Gråsten Landbrugsskole på både Grundforløb og 1. hovedforløb.

1. hovedforløb er netop afsluttet og herefter skal Kristian i praktik på en større kvægbedrift ved Steenstrup på Fyn, hvor han skal hjælpe med at passe ejendommens cirka 260 jerseykøer samt tilhørende markbrug.

Christian Koefoed, fra Østerlars på Bornholm

Christian har gået på Gråsten Landbrugsskole på både Grundforløb og 1. hovedforløb. Han har netop afsluttet 1. hovedforløb og skal tilbage til Bornholm i praktik på forældres ejendom med planteavl og søer. Til september går turen til Australien, hvor Christian skal i praktik på en farm med kødkvæg og planteavl.

Dagens Gossip