Landmand ved Nibe indrykker annonce: Jeg skyder din løse hund

Debatten om retten til at skyde løse hunde fortsætter, og nu er det en landmand ved Nibe i Nordjylland, der truer med at skyde omstrejfende hunde.

Landmanden, Preben Drastrup, har nemlig indrykket en annonce i Nibe Avis, hvor han truer med at skyde løse hunde.

- Løse hunde, der forefindes på min matrikel, bortskydes uden yderligere varsel, står der i annoncen.

Og Preben Drastrup er træt af de strejfende hunde.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og få nyhederne når vi lægger dem ud

- En eller anden konsekvens skal der være ved at lade sådan et rovdyr rende frit rundt. Jeg ville ikke have det godt med at skyde en hund, men det kan blive en konsekvens af tingenes tilstand. Jeg er på ingen måde lystmorder, siger han til Nordjyske.

I sidste uge kogte debatten op, efter at en mand på Tuse Næs ved Holbæk havde skudt en nabos løse hund, nemlig hunder Balder.

Og i følge mark- og vejfredsloven er det helt ok at skyde løse hunde, når man blot inden har advaret om at man gør det.

Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at starte en underskriftsindsamling, fordi man vil have lavet den gamle lov om.

Dagens Gossip