Landmanden gider ikke at være papirkriger

Udviklingen kommer ikke bag på Sven-Aage Steenholdt, der er næstformand for foreningen Familielandbrugets sektionsbestyrelse.

»Det er ikke så overraskende i en tid, hvor erhvervet er så presset,« siger han og nævner den teknologiske udvikling og bureaukrati som forklaring på nedgangen.

»Den teknologiske udvikling gør, at man i dag kan passe større enheder end tidligere,« siger han og uddyber:

»Når man går med tankerne om at blive landmand, gør man det, fordi man gerne vil arbejde med naturen eller dyrene - man gør det jo ikke, fordi man gerne vil være kontormedarbejder. I dag skal alt registreres og kontrolleres. Der har aldrig været så mange ting at holde styr på, og det gør, at nogle ikke synes, det er bøvlet værd,« siger Sven-Aage Steenholdt.

I dag er en gennemsnitlig bedrift 66 hektar mod 35 hektar i 1990. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at de store landbrug på mindst 100 hektar udgør 20 procent af alle bedrifter i dag mod fem procent i 1990.

Sven-Aage Steenholdt spår, at der i fremtiden bliver endnu længere mellem landmændene. Han savner handling fra politisk side, fordi det især rammer Udkantsdanmark, når landbrugene forsvinder.

»Det er nemt nok at sige, at man vil skabe beskæftigelse. Men man skal jo skabe det et sted, hvor de varer, man producerer, kan afsættes - og det kan fødevarer,« siger han.

Danmarks Statistik har også spurgt landmændene, om de har en gårdbutik eller praktiserer stalddørssalg. Det gør syv procent, og salget er mest udbredt på Sjælland og de øvrige øer. Her er det godt 10 procent, der sælger varer direkte til forbrugerne, mens kun knap seks procent af de jyske landmænd gør det.

Dagens Gossip

Dagens TV