Landsholdsryttere deler DM-titlerne

Landsholdsrytterne, som kæmper for at kvalificere Danmark til OL i Rio, er i bedre form end konkurrenterne.

Sådan så det også ud på sidstedagen af DM i banecykling i Ballerup Super Arena.

Her tog Casper Pedersen guld i 1000 meter på tid, foran landsholdskammeraten Casper Folsach, og i pointløb byttede de to ryttere plads på podiet.

Casper Folsach vandt både individuelt forfølgelsesløb og scratch lørdag, og søndag fulgte han op med sin tredje guldmedalje, da han sluttede dagen af med at snuppe sejren i pointløbet over 40 kilometer. Her blev Casper Pedersen i øvrigt nummer to.

Hos kvinderne vandt Kamilla Sofie Vallin guld i både tre kilometer forfølgelsesløb og scratch.

/ritzau/

Dagens Gossip