Landstræner giver Balotelli opsang

12 minutter før tid kastede den muskuløse angriber sig ind i bolden og sendte støvlelandet på sejrskurs.

Og helt som forventet rev Balotelli derefter sin trøje af for øjnene af de mange tilskuere og indkasserede helt korrekt et gult kort for den opførsel. Og det irriterer Italiens landstræner Cesare Prandelli. Det fortalte en vred landstræner efterfølgende til de fremmødte pressefolk på det mægtige Estádio do Maracanã. 

- Alle har set hans muskler nu, så han behøver ikke vise dem frem ved at tage trøjen af næste gang, sagde han ifølge goal.com.

- Det er ikke en god ide at indkassere dumme advarsler under en så svær turnering som denne, sagde Prandelli, der tidligere har revset Balotelli for hans udvisning i VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet.

- Vi har snakket om det her med Mario, for de gule kort hober sig altså for ham. Men jeg har lagt mærke til, hvor koncentreret og motiveret han var hele kampen igennem, siger træneren til goal.com.

- Han blev kun lidt ophidset, da der skulle have været dømt et straffespark mod os. Men han scorede et mål gennem styrke og temperament.

Italien skal i kamp igen på onsdag mod Japan.   

Dagens Gossip