Langhåret hund udstillet som løve i zoo

Skrevet af Ann Katrine Warren

16/08/2013

Dagens topnyheder

Ledelsen i Folkets Park i Luohe troede tilsyneladende, at ingen ville opdage ombytningen, men da "løven" begyndte at gø, var der alligevel en del gæster, som lugtede lunten.

En mor havde taget sin søn med i zoo for netop at lære ham om dyr og dyrelyde. Men de blev fælt skuffet, da løvernes konge pludselig gav sig til at bjæffe løs. Det skriver Beijing Youth Daily.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den øverste leder i Folkets Park har ellers, hvad han selv synes er en ganske rimelig forklaring på den alternative løve.

Parkens løve var nemlig blevet flyttet, fordi den skulle føde. Og i stedet for at lade buret stå tomt, lånte man en tibetansk mastiff af en medarbejder, som kunne udfylde rollen som løve i mellemtiden.

Ledelsen har dog ingen fornuftig forklaring på, hvorfor der var to sumpbævere i slangeburet, eller at en hvide ræv blev beskrevet som leopard. Og i ulvenes bur var der sørme endnu en hund - en Siberian Husky.