Lars Bak er ude i flere måneder og går glip af Touren

Cykelrytteren Lars Bak kommer efter alt at dømme til at gå glip af årets Tour de France.

Lotto Soudal-rytteren, som styrtede på søndagens sidste etape af Giro d'Italia, forventes at være ude i flere måneder, og Touren begynder allerede i starten af juli.

- Lars skal behandles yderligere for sine skader (brud på skulderbladet og to brækkede ribben) i Belgien. Han er ude i nogle få måneder, skriver Lotto Soudal på Twitter.

Lars Baks hold oplyser, at danskeren ikke må blive transporteret i et fly på grund af sine skader.

Det er grunden til, at han bliver kørt fra Italien til Belgien i en ambulance, forklarer holdet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV