Lars Dyhr forlader byrådet

Byrådsmedlem Lars Dyhr har formelt ansøgt byrådet i Sønderborg Kommune om at træde ud af byrådet. Lars Dyhr begrunder sin ansøgning med, at han af helbredsmæssige årsager ikke ser sig i stand til at fortsætte sit politiske arbejde.

- Jeg har i dag modtaget Lars Dyhrs anmodning om at træde ud af byrådet. Anmodningen vil blive behandlet på det næste byrådsmøde, hvor byrådet her skal stage stilling om anmodningen kan godkendes, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

Byrådets næste møde er den 2. april.

Lars Dyhr blev ved kommunalvalget i november sidste år valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti, men har siden den 27. november siddet i byrådet som løsgænger.

Dagens Gossip