Lars Eller kom endelig på tavlen

Det er forståeligt, hvis den danske ishockeyspiller Lars Eller var ekstra glad, da hans NHL-klub Montreal Canadiens natten til onsdag sejrede med 2-0 over Calgary Flames.

Med sin assist til 2-0-scoringen satte Lars Eller en stopper for en pointtørke, der nåede at strække sig over 14 kampe. Ikke siden kampen mod Dallas den 2. januar var danskeren blevet noteret for et NHL-point.

Den 24-årige tidligere Rødovre-spiller har med nattens assist i alt lavet 21 point i denne sæson.

Frans Nielsen havde også en god aften, da han og New York Islanders besejrede Washington Capitals med 1-0.

Jannick Hansens Vancouver Canucks tabte med 1-3 til Boston Bruins, og Phoenix Coyotes med Mikkel Bødker led ligeledes et 1-3-nederlag til Dallas Stars.

/ritzau/

Dagens Gossip