Lars Eller taber målfattig NHL-kvartfinalekamp

Lars Eller og Montreal Canadiens fik ikke den ønskede start på kvartfinalerunden i NHL-slutspillet, da holdet natten til lørdag dansk tid tabte 1-2 til Tampa Bay Lightning efter overtid.

Dermed fører Tampa Bay 1-0 i kampe. Der spilles bedst af syv opgør.

Tilskuerne i Bell Center i Montreal måtte vente helt til begyndelsen af tredje periode, før et af holdene fik scoret. Desværre for hjemmeholdet var det Tampa Bays Tyler Johnson, der fik pucken i mål, da han rettede et langskud af for næsen af Montreals målvogter.

Montreals Max Pacioretty udlignede 10 minutter senere til 1-1, og holdene måtte ud i overtid for at finde en afgørelse. Den faldt to minutter inde i anden overtidsperiode, hvor Nikita Kucherov scorede til 2-1.

Montreal Canadiens, der havde Lars Eller på isen i knap 25 minutter i opgøret, har stadig sin første sejr over Tampa Bay Lightning til gode i indeværende sæson. I grundspillet vandt holdet fra Florida alle fem kampe mod canadierne.

Natten til fredag vandt den anden dansker i slutspillet, Frederik Andersen, og hans klub Anaheim deres første kamp mod Calgary med 6-1.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip