Lars Hedegaards attentatmand er på fri fod

Skrevet af admin

12/10/2014

Dagens topnyheder

Den danske statsborger, der siden april har siddet fængslet i Tyrkiet og er sigtet for drabsforsøg på forfatter og Islam-kritiker Lars Hedegaard, er nu på fri fod, efter at han formentlig er blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder.

Det meddeler Radio24syv lørdag aften.

- Jeg kan bekræfte, at jeg er blevet kontaktet af PET, der har oplyst, at den mand, der var sigtet for drabsforsøg mod mig, er på fri fod, siger Lars Hedegaard til radiostationen.

Lars Hedegaard fortæller, at han fredag aften og lørdag morgen er blevet orienteret af PET's afdeling for personbeskyttelse.

/ritzau/