Lars Hjortshøj vært i nyt fredagsshow på P4

I starten af 2014 er Lars Hjortshøj tilbage i radioen, hvor han kan byde lytterne velkommen i et helt nyt fredagsshow på P4.

Danskerne kan glæde sig til manden med de skæve karakterer og skarpe pointer.

- Jeg trådte jo mine radio-barnesko i DR og glæder mig på den måde til at vende hjem igen. Lytterne kan dog forvente et program, hvor jeg går i betydeligt større sko, siger Lars Hjortshøj, der ud over sin stand up- og skuespillerkarriere har været vært for en lang række tv- og radioprogrammer.

- Lars Hjortshøj er ikke bare en af landets sjoveste mænd, han er også en af de bedste radioværter. Det ved enhver, der har hørt ham som vært på Strax og senere som Morgenhyrde på 100FM. Derfor er jeg enormt glad for, at Lars har lyst til igen at lave radio og ikke mindst, at han har lyst til at gøre det på P4, siger P4-redaktør Lars Daneskov, der endnu ikke vil afsløre så meget om det program, Lars Hjortshøj skal være vært for.

- Lad mig bare sige, at vi erklærer weekenden for åben på en ny måde, og at der er al mulig grund til at glæde sig.

Dagens Gossip