Lars Krarup fortsætter som borgmester i Herning

Partierne, som er repræsenteret i byrådet i Herning Kommune de næste fire år, konstituerede sig i nat på et møde i Kongrescentret i Herning.

Lars Krarup fortsætter som ventet som borgmester. Lars Krarup fik 13.638 personlige stem-mer ved valget i går.

Konstitueringen, som alle partier i byrådet står bag, slår fast, at Venstre udover borgmester-posten også sætter sig på viceborgmesterposten. 2. viceborgmester bliver Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Økonomi- og Erhvervsudvalget får Lars Krarup som formand og Finn Stengel Petersen (S) som næstformand. Derudover får udvalget tre Venstre-medlemmer, Johs. Poulsen fra De Radikale fortsætter i udvalget, og Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti bliver ny i udvalget.

I de øvrige syv udvalg fordeles posterne således ifølge konstitueringen:

Teknik- og Miljøudvalget:

Formand: Socialdemokraterne
Næstformand: Venstre
Tre Venstre-medlemmer
Et medlem fra Dansk Folkeparti
Et medlem fra Kristendemokraterne

Byplanudvalget:

Formand: Venstre
Næstformand: Socialdemokraterne
Tre Venstre-medlemmer
Et medlem fra henholdsvis De Radikale og Enhedslisten.

Kultur- og Fritidsudvalget:

Formand Johs. Poulsen, De Radikale
Næstformand: Venstre
Tre Venstre-medlemmer
Et medlem fra henholdsvis Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Social- og Sundhedsudvalget:

Formand: Venstre
Næstformand: Kristendemokraterne
Tre Venstre-medlemmer
Et medlem fra henholdsvis Socialdemokraterne og SF

Beskæftigelsesudvalget:

Formand: Venstre
Næstformand: Enhedslisten
Tre Venstre-medlemmer
Et radikalt medlem og et socialdemokratisk medlem

Børne- og Familieudvalget:

Formand: Venstre
Næstformand: SF
Tre Venstre-medlemmer
Et socialdemokratisk medlem og et medlem fra Dansk Folkeparti

Forebyggelsesudvalget:

Formand: Kristendemokraterne
Næstformand: Venstre
To øvrige Venstre-medlemmer
Et socialdemokratisk medlem

Dagens Gossip