Den 56-årige, marokkanskfødte Said Mansour har været dansk statsborger siden 1988, men har onsdag som den første fået frataget sit statsborgerskab som led i en straffesag.
Og det er både logisk og rimeligt, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sin Facebook-side.
- I dag har Højesteret afgjort, at man kan få frataget dansk statsborgerskab og blive udvist, hvis man begår kriminalitet og opildner til terrorisme. Det er både logisk og rimeligt, men derfor alligevel rart endelig at have fået Højesterets ord for det, skriver han.
Ifølge indfødsretsloven kan den, der bliver dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, som blandt andet omfatter terror, få frakendt sin danske indfødsret.
Konsekvensen af frakendelsen er en udvisning af Danmark for bestandig.
Dermed er landets øverste domstol enig med Østre Landsret, som sidste år nåede frem til samme resultat i sagen om Said Mansour.
Mansour blev sidste år i landsretten idømt fire års fængsel for at propagandere for terror, for at opfordre til drab på navngivne personer og for at overtræde straffelovens såkaldte racismeparagraf.
En eventuel tvangsudsendelse skal bestemmes af udlændingemyndighederne.
Statsministeren understreger, at udlændinge, som kommer til Danmark, selvfølgelig også skal "kunne kæmpe for en dag at stå med et dansk rødbedefarvet pas i hånden".
- Det må være en kæmpe beslutning at vende ryggen til sit fædreland og aktivt tilvælge et andet land.
- Når en udlænding ønsker at blive dansk, skal man afgive en erklæring om troskab og loyalitet. Og man skal selvfølgelig have vist igennem en længere periode, at man lever op til de, retmæssigt, høje krav, vi stiller, skriver statsministeren videre.
Det er kun Folketinget, der kan tildele udlændinge dansk statsborgerskab, som også kaldes indfødsret. Det er blandt andet en forudsætning for at få pas og for at stemme ved folketingsvalg.
/ritzau/
