Lars Løkke Rasmussen flytter til Køge-Lejre kredsen

Tidligere statsminister og nuværende formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, skifter valgkreds.

Politikeren, der ellers er kendt for sit tilhørsforhold til Græsted i Nordsjælland, skifter nemlig til Køge-Lejre kredsen, der er en del af den store Sjællands Storkreds.

Ved det seneste valg til Folketinget var Lars Løkke Rasmussen den politiker i Danmark, der fik flest personlige stemmer - nemlig 56.000.

Lars Løkke skal nu endelig vælges på et opstillingsmøde den 11. september i Køge-kredsen, men det bliver en formalitet.

I den nye kreds vil han afløse Birthe Rønn Hornbeck, der forlader dansk politik.

Dagens Gossip