Lars Løkke solgte cigaret for 12.000 kroner

Lars Løkke Rasmussen har solgt sin sidste cigaret for over 12.000 kroner, sammen med et løfte om at stoppe med at ryge. Det sætter den tidligere omdiskuterede rygekabine til 154.000 kroner lidt i perspektiv.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere - uden held - forsøgt at kvitte smøgerne.

Tilbage i 2012 skrev Ekstra Bladet om, hvorledes Lars Løkke Rasmussen havde en rygekabine på sit kontor, som havde kostet skatteborgerne 154.000 kroner. Sagen om denne kabine vakte stor opsigt i medierne, hvilket resulterede i at Venstre selv betalte for, at Lars Løkke kunne have sin egen rygekabine.

Det var en af Europas e-cigaret firmaer, xsmoke.com, som købte Lars Løkke Rasmussens sidste cigaret, til indsamlingen af Knæk Cancer tilbage i oktober. Lars Løkke var blandt de kendisser, som sad og passede telefonen ved det store Knæk Cancer show, som forgik på TV2.

- Vi ville donere penge til Knæk Cancer Show, da vi naturligvis støtter op om kampen mod kræft, hvor kampen specielt i vores branche er super relevant. Derfor valgte vi at give den høje pris for en cigaret, selvom det nok havde været billigere at købe en cigaret, i den lokale kiosk. Til gengæld har vi en pakke signeret Kings fra den tidligere statsminister, fortæller Dannie Hansen fra xsmoke.com.

Indsamlingen blev afsluttet med et stort spektakulært show på TV2, hvor flere prominente gæster optrådte. Her kunne man ringe ind og donere penge, hvor blandt andet kendte personligheder som Peter Schmeichel, Mads Langer, Lars Løkke Rasmussen, samt flere andre kendisser sad klar ved telefonenerne.

- Nu bliver det spændende om Lars Løkke Rasmussen kan holde sit rygestop, slutter Dannie Hansen.

Indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse foregik igennem en uge, hvor der blev indsamlet over 143 millioner kroner.

Se billedet i fuld størrelse nedenunder...

Dagens Gossip