Lars Løkkes bror vil i byrådet i Fredensborg

Her vil han forsøge at hjælpe partiet med at vippe den socialdemokratiske borgmester af pinden.

Knud Løkke Rasmussen har ellers indtil nu gjort en dyd ud af ikke at være medlem af et politisk parti og i stedet koncentreret sig om arbejdet som pr-rådgiver.

»Det er fint nok at støbe kuglerne, men nu vil jeg med ud og opsøge kampen, der hvor den er,« siger Knud Løkke Rasmussen, der forbereder sig på opstillingsmødet i Venstre Vælgerforening torsdag, hvor medlemmerne skal godkende kandidaterne.

Hans ambition er dog at give partiet lidt mere end bare nogle flere stemmer på grund af sit efternavn.

»Jeg stiller ikke op bare for at kunne give partiet nogle listestemmer i kraft af mit navn. Min ambition, at jeg gerne vil i byrådet,« siger Knud Løkke Rasmussen til Fredensborg Amts Avis.

Dagens Gossip